Vest og nord for Krageholmssjön
findes kuperede skovmarker.
Nærmest søen er skoven næringsrig med skovbundsarter
såsom bredbladet klokke, ramsløg, steffensurt og
kæmpe-svingel. Her findes også mange rovfugle. Rådyr
forekommer ligeledes i rigelige mængder, mens et glimt af
dådyr eller kronhjort kræver mere held. Parkeringspladser
findes et stykke inde langs grusvejen, som følger søens
sydvestlige strand. En rasteplads findes også langs landevejen
ved søens sydspids.
Krageholms slot er en storstilet, firlænget borg, hvis hovedbygning
blev opført i 1400-tallet. Sin nuværende udformning
fik slottet under 1700-tallet, da det blev renoveret efter en
omfattende brand. Slottet fremvises til grupper efter aftale.
Kørselsanvisninger: Krageholm
ligger ca. 8 km nordøst for Ystad. Fra E65 køres
der mod Skårby og siden drejes der af mod Sövestad.
Fra vej 13 mellem Ystad og Sjöbo, drejes der mod vest i
Sövestad, mod Skårby.