8. Romeleklint
 
Fra Romeleklint, 175 meter over havets over-flade, har man udsigt over Vomb-lavningen mod nord.

Følger man Skåneleden fra Romeleklint mod Veberöd, går stien et stykke gennem en tynd og knudret bøgeskov med sektioner af kraftig hassel - en rest af gammel udmarksskov. Før det moderne jord- og skovbrug kom til, blev skovene udnyttet til både græsning, brænde og agernføde til grise. Denne anvendelse af skoven gav den en helt anden karakter end vore dages ensartede skove med lige stammer. Rester af udmarks-skoven har en stor kulturhistorisk værdi. De er også vigtige for blandt andet insekter, eftersom træerne ofte er kraftige og indeholder hulheder og dødt ved.

Kørselsanvisning: Man kommer til Romeleklint fra Veberöd ved at følge skilte fra Kyrkogatan (Skåneleden). Et alternativ er at følge Skåneleden fra Romelestugan.